Teknik_web Teknik_TAB Teknik_MOB Karriere hos os

JOB I GET VISUAL

VI SØGER TO ALSIDIGE PROJEKTLEDERE TIL VORES NYE AV-INSTALLATIONSAFDELINGER I AARHUS OG KØBENHAVN

Stillingerne er nyoprettede og din arbejdsplads bliver hele Danmark med opbakning fra dygtige kolleger i både Danmark og Sverige. 

LÆS MERE HER

VI HAR TRAVLT OG OFTE BRUG FOR NYE KOLLEGER

Kan du lide at have med mennesker at gøre, og går du op i kvalitet til tiden og ned til mindste detalje, så er du måske den kollega, vi mangler i vores team.

STYR PÅ AV OG FULD AF EMPATI

Er du f.eks. en haj til digitale møder og live streaming, er du AV-tekniker, eller har du anden erfaring med lys, lyd og billede – enten gennem din uddannelse, eller fordi du bare er lidt nørdet, så kunne Get Visual være en karrierevej for dig. Specielt hvis høflighed og empati for kunden ligger naturligt for dig.

Det er vigtigt, at du kan og vil træde ind i alle roller, så hvis du har hænderne skruet rigtigt på og går op i at levere præcise resultater, vil vi også meget gerne høre fra dig.

PERFEKTION OG SERVICE

Uanset din baggrund forventer vi, at du har erfaring fra en eller anden form for scenemiljø og håndtering af teknisk udstyr. Du skal levere kvalitet på alle fronter og et serviceniveau, der lever op til vores kunders høje forventninger. Men det er lige så vigtigt, at du passer ind i vores team af perfektionister.

Vi stiller store krav til os selv og derfor også til dig. Vi forventer selvfølgelig, at du har været rundt på vores hjemmeside, så du ved lidt om, hvad vi leverer, og hvad vores kunder forventer.

Måske finder du også en Get Visual-medarbejder, du kender i forvejen.

SEND EN ANSØGNING

Kan du se dig selv i Get Visuals team, så send en mail til job@getvisual.dk med dit cv og et par ord om, hvad du kan, og hvorfor du mener, du passer ind.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Følg os på LinkedIn og Facebook. Så får du automatisk besked, når vi søger nye kolleger. Det er også her, du kan følge med i, hvad der sker i vores hverdag.